Ydelser

     REGRESSIONSTERAPI


Regression stammer fra latin og betyder tilbageskridt.


Regressionsterapi handler om at gå tilbage i tiden, din egen fortid og tidligere liv. At guide dig tilbage i tiden, så du kommer tilbage til oplevelser tidligt i dit nuværende liv og måske tidligere liv. 

Her får du adgang til oplysninger, du normalt ikke har adgang til.


Formålet med dette er at finde frem til roden til nutidige problemer. Det kan være negative oplevelser i fortiden og tidligere liv, der har lagret sig i dit ubevidste sind. Dette kan påvirke din nutid.


Oplever du for eksempel problemer, som du ikke helt forstår? Hvorfor slås du med disse problemer? Måske har du været udsat for traumatiserende oplevelser tidligere i dit liv eller i tidligere liv? Eller måske ønsker du blot at finde svar på ubesvarede spørgsmål i tidligere liv?
Jeg har selv haft stor glæde af regressionsterapi. Jeg har hele livet haft en fobi, hvor jeg har været bange for at bukke mig ind over badeværelsesvasken og vaske mit ansigt, spytte ud, når jeg har børstet tænder osv. Jeg har altid været bange for, at der kom en bagfra og gjorde noget ved mig. Jeg kom i regressionsterapi og kom tilbage til et tidligere liv i Teheran, hvor jeg erfarer, at jeg har fået skåret halsen over bagfra, da jeg gik ind i en døråbning fra et smalt stræde.


     ORAKELKORT


I mit arbejde bruger jeg sommetider orakelkort. Jeg gør brug af flere forskellige udgaver.
De kan være en god hjælp, da der kan findes mange budskaber og fokuspunkter i kortene.

Kortene bliver derved mine hjælpere.

     FORSVUNDNE TING


Jeg har optrænet mig i at finde forsvundne ting. Jeg har gennemført et Silva Intuition-kursus for mange år siden, hvor jeg bl.a. arbejdede med at finde forsvundne ting.

Måden, hvorpå jeg fandt ud af, at jeg havde evner inden for dette område var ved, at jeg fandt en venindes diamantring i en skov. Hun og jeg havde gået et par timer på mark og i skov. Da vi kommer tilbage til vores biler, opdager hun, at hun har mistet sin ring. Derefter går det hurtigt, fordi jeg tydeligt kan se for mit indre, hvor ringen ligger. Herefter går vi direkte hen og finder ringen. Min veninde var lykkelig, og jeg selv var lettere forbavset. 


Ydelser

     KLARSYNSTERAPI


Med klarsynsterapi kommer du en grad dybere med dig selv end ved clairvoyance. Her er der nemlig både fokus på dig, din udvikling samt klarsynsbudskaber (clairvoyance). Det er et effektivt tilbud, hvor terapi og klarsyn kombineres med et rigtig godt resultat.


Står du med situationer, oplevelser, mønstre, reaktioner, som dukker op igen og igen, så vil klarsynsterapi være virkelig nyttig for dig, fordi du her får mulighed for også at arbejde indad og kigge på det, der gør, at du "gentager" dig selv - og ikke føler, at du kommer videre.


Temaer kan være:


  • Mislykkede parforhold
  • Familieproblemer
  • Søskendeproblematikker
  • Dine/mine børn-problematikker
  • Utroskab
  • Sorg og tab
  • Ensomhed
  • Personlig udvikling
  • Kærlighedsforhold
  • Venneforhold
  • Arbejdsforhold


Fokus vil hele tiden være på, hvordan du kan få det bedre og skabe varige resultater.

     CLAIRVOYANCE


Clairvoyance kaldes også klarsyn på dansk, hvilket er et mere og mere almindeligt anvendt ord.

Med en clairvoyant rådgivning kan du blive mere opmærksom på din egen personlige, samt spirituelle, udvikling. Det er en måde, hvorpå du kan blive klogere på dig selv, livet, en livssituation eller problemstilling. Clairvoyance giver dig mulighed for at se tingene på en anden måde, at få klarhed og hjælp til at komme videre.


Nogle af de områder, hvor jeg som clairvoyant kan være en hjælp, er:


  • En udfordrende situation
  • Noget, der bekymrer dig
  • En problemstilling
  • Et kærlighedsforhold
  • Et familieanliggende
  • Et venneforhold
  • En boligsituation
  • Din personlige udvikling
  • Fremtiden


Clairvoyance er lidt som at træde ind i dit eget personlige univers.

Det er derfor vigtigt, at du gør dig klar, inden du kommer eller ringer, da jeg har brug for din klarhed og tydelighed til at tune ind og mærke efter, så jeg kan give dig klart svar retur.


OBS! Jeg stiller ikke ind på alvorlig sygdom, død eller ulykke. Der stilles derudover også kun ind på forhold, der vedrører dig og dermed ikke 3. person, medmindre denne udtrykkeligt har givet tilladelse til dette.

     HEALING


Jeg tilbyder følgende healingsformer:

Klarsynshealing, som er healing med samtale og budskaber.
Her kombinerer jeg reiki healing og inkahealing med budskaber. Ofte modtager jeg signaler og budskaber, når jeg healer. Disse kan være meget relevante for dig - både på et fysisk og psykisk plan. Det er også muligt at besvare nogle af de spørgsmål, du selv har. Det kan være alt lige fra spørgsmål om dit nuværende liv til fremtiden.


Reiki healing er healing gennem mine hænder. Det er en beroligende og helende proces, hvor jeg intuitivt finder de områder, der har brug for opmærksomhed. Det er ren universel energi, der strømmer gennem mine hænder.


Inkahealing, som er en healingsform, der stammer fra det gamle inkarige i Peru, hvor vi arbejder med energielementerne: jord, vand, ild, vind og universet. Her arbejder jeg også med sjælehæftning, som er en særlig måde at blive "hel" på.

Mine uddannelser inden for de forskellige områder er din sikkerhed og garanti for kvalitet, etik og moral.

unsplash